MØNTERGAARDEN
     
 
Schul Landskabsarkitekter er med Erik Møllers tegnestue inviteret til konkurrencen om Møntergården i Odense.

Projektet skal have en markant, men i forhold til omgivelserne afstemt synlighed i bybilledet, og der skal ved udformningen tages hensyn til dens placering som ’in-fill’ i forhold til stedets historiske bygninger med store arkitektoniske og bymæssige kvaliteter. Som en del af arkitektkonkurrencen skal der udarbejdes en helhedsplan for hele Møntergården. Der ønskes gårdrum som understøtter den historiske formidling samt skaber en spændende oase med cafémiljø og rammer for historiske og kulturelle arrangementer. Det samlede etageareal for nybygningen incl. Kælder er ca. 2 200 m2. De samlede håndværkerudgifter for nybygningen og de nært tilknyttede udearealer er ca. 45 000 000 DKK eksklusiv moms.